De 10 forældre bud

//De 10 forældre bud
De 10 forældre bud 2017-09-27T19:01:19+00:00

De 10 forældre bud

For at være med til at sikre fair play på og omkring fodboldbanen bør forældre til fodboldspillende børn efterleve disse 10 bud:

1. Mød op til træning og kamp så tit du kan – dit barn ønsker det.

2. Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen – ikke bare til din egen søn eller datter.

3. Giv opmuntring i både med- og modgang – giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik.

4. Respekter trænerens brug af spillere – kritiser ikke træneren og forsøg ikke at påvirke ham/hende under  kampen.

5. Se på dommeren som en vejleder – kritiser ikke hans/hendes afgørelser.

6. Giv opfordringer til dit barn om at deltage – pres ikke.

7. Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke kun om resultatet.

8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke.

9. Vis respekt for arbejdet i klubben – bak op om initiativer til forældremøder og lignende, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv end lyst og engagement.

10. Tænk på, at det er DIT BARN der spiller fodbold – ikke dig !